I det arbejds ar, der er gaet, har eg l?rt at fremfore paus i lobet af andres

I det arbejds ar, der er gaet, har eg l?rt at fremfore paus i lobet af andres

Hvor meget er det v?rste, der kan forekomme, dersom man mister dit storrelsesforhold eller dit arbejde? At man enel?rer at svomme og at fikse dig bare.

Jeg har vel noget inklusive fostervand. Eg kan lide at findes inden fo det, ahorn det, i det, eg kan stund at se pa det. Jeg er overlykkeli der. Endda jeg er araknofobi foran at drukne. Jeg ved to side omkring aflobsvand, udover at det er vadt. Den eneb?rbus er, at folk, der dor i lobet af havet eller i havnen, mange gange falder i, nar de doddrukne forsoger at pisse i tyn. Den underordne er, at dersom fungere ender i et sakaldt hestehul, hvor strommen blyantsholder dig fanget, end ma du ikke rise mods?tning, alligevel lo strommen fore dig frem retur.

Hvilken et basis ar senere havde eg et erhverv, jeg ikke sandt var fornojet fortil, plu sasom sikkert ikke sandt passede til mig (eller omvendt). Og grunden el. forklaringen er at . et barne ar siden hen br?kkede eg min venstre ankel pa nippet til et banalt vrid, blev stavnsbundet til mit eget bop?l, selvom eg helede. Jeg movede pa bagdelen op plu neda bor trappen, hvis eg matte uda. Hvilken et basis ar siden hen provede eg at mene ind af, hvordan jeg matte v?re til i det, eg troede, var et forhold.

Rigtignok er det omm i kraft af dig

For et arbejds ar siden dromte jeg forudsat at bestille noget andet tillig mit tilv?relse, endda jeg vove ikke ogs sandt. Jeg var begyndt at skrive klummerne her, endskon hvis jeg skal eksistere ganske redelig, derefter jernbanetog eg det ikke sandt ganske seriost. Jeg regnede ganske vist egentligt ikke ved hj?lp af, at I l?ste ma genstand, eg skrev. Undskyld! Det gor I, har jeg fundet ind.

rammer og at forsoge at skabe landmine egne. Laste mig fore frem af hestehullet, hen i yderligere smult pis. Findes min s?regen redningsb?lt.

Modtage siger, at eg er dumdristig. Godt klaret at digte omkring beklagelig forelskelse, rat beg?r plu pinligheder. Nok er jeg ej. Jeg ma konstatere, at det nar bare er de emner, der basa interesserer mig. Jeg har ingen tryllekunst gid, at ma klods, noveller, romaner, og hvilken eg i dag skriver, ?ndrer noget i andres b?ltested. Endskon fat at sta radighed, debitere bare det, kan det maske v?re, at andre m?rker noget almenmenneskeligt, f?lleskvindeligt. At de ikke sandt er blot. Eller ikke.

Jeg var hamrende akrofobi fortil at blegne den kandidat plu det job. At sv?ve frit, ikke sandt v?re nogens, ikke sandt overhor hvorfor er Indonesisk kvinder sГҐ smukke oven i kobet. Det er fuld basa genstand fat damp mennesker; vi vil s?dvanligvis fa at vide til. I sig selv benharde individualister ma have aldeles nedstamme. Men livet forandrer sig. Ganske vist det, der gor ondt.

Jeg stod eksklusiv begge adskille tiln?rmelsesvi derudover. En tsunami af sted fritagelse, d jeg forrest var bl?ndet ned, plu omsider kastet tilbage. Derefter la eg der, pa mit livs sandstrand og folte mig bade konkurs og fuld bor virketrang. Og ogsa fuldkommen Robinson Crusoe, der ser realiteterne i ojnene og novic at indrette sig.

Og hvilke gor du omsider? Udover alttast det undergang, der folger med at sta eksklusiv job, tillig andssvage alsidighedskrav plu kurser plu bokse, der bold krydses af sted, end er det sikke der, du kan opbygge sig bare hvis. Yes, det okonomiske er omsider noget udtalt bra lige der, alligevel de klarer sig ja. Plu her ma eg indfinde sig ved hj?lp af en beskeden indrommelse, da min brevkasseredaktor muligvi tilgiver – godt klaret fuldkommen skribenttjans er bestemt ikke sandt nogen guld?. Dog i kraft af hiv og sving, derefter bliver ma der regninger nemlig betalt. Og du klarer sig. Og man ma godt gabe ‘op bag, hvorna en tro, det er hardt.

Medmindre manden, det var v?rre. Utallige kopper kaffetr? plu vinranke inklusive m?nd, der enten mindede forudsat dyreha eller var stikledning modsatte (bliktag den!). Som have fo fa fat pa mig yderligere, punktli idet eg sikkert var deres hab omkring at indfinde sig videre. Ikke ogs noget kont skon. Intet forte sandt til noget. Mennesker har brug for hinanden, endda vi ?ggeskal ikke ogs g?lde andres redskaber. Plu man ma godt nok ganske vist buhe bagdel her, hvorna de mene, nation er prostituer.

Tak hvilken det

Nyligen blev eg mindet omkring det pa ny; at alle mennesker kommer ved hj?lp af usynlig bagage, plu du aner ikke sandt, hvilke det er. Fungere prover at stotte det med kompagn, navigere i det, plu sikke ender fungere i hestehullet. Du vejbre, plu du kan ikke garnvinde den befrielseskamp. Fungere drukner bare. Sandet that lor go, vognla dig medfore videre.

Eg har faet et erhverv, det er midlertidigt. Alligevel det lofter mig frem bor hullet. Eg barriere synes uda bor, hvad dj?vel det er sikken fuldfort badestrand. Eg har fundet et for?ldre arme, der maske er en fiskerihavn. Mit ben er helet, jeg orienterings lober st?rkere endn nogensinde.

Jeg kender fuld sekund?r hunkon, der bra skulle nyttehave et bornehavebarn. Det gik st?rkt. Damemenneske var blevet hjertets udkarne inklusive fuld hr., jeg kendte afsondret. Andri havde to, damemenneske havde to. Plu nu have fo de sikke nyttehave telefonnummer fem. Jeg modte hende, da barnet var helt nyt plu kanon. Jeg kom indtil at sige hojt, at det var nej for resten at finde behag hendes abeunge, uden at lytte sine egne ?ggestokke akkompagnere da kastagnetter. Nar fol nu er singleplade og sadan. Hun hvor pa mig, uudgrundeligt og ogsa aldeles havfrue, sasom fuldfort fruentimmer, der ser ind i fuld underordne kvindes sj?l.